Hvad er selvforsvar for dig?
Er det hurtige slag og spark?
Eller er det god selvkontrol og en evne til at undgå ubehagelige situationer, før de opstår?
Selvkontrol er alt
Hos Mujin-kai lærer vi dig at opnå kontrol over din egen krop, så du ikke går i panik med det samme, men i stedet prøver at få overblik og ro på situationen. Den bedste form for selvforsvar er ikke at gå til angreb, men at læse situationen og at reagere på en måde, der ikke er til skade for dig selv eller andre.
Gennem Shotokan karate fokuserer vi på at udvikle os selv gennem fysisk og mental træning.
Det lærer du
Når du træner sammen med os kommer du til at prøve en lang række øvelser – både nærkamp og soloøvelser, men også meditation. Alt hvad vi gør er med fokus på at opnå en bedre fysisk og metal styrke, dvs. at vi bedre kan kontrollere os selv og få overblik i en presset situation.
Når vi træner nærkamp lærer du også at forstå hvorfor du reagerer som du gør – og hvordan du undgår at gå i panik, når der sker noget uventet. Samtidig får du forståelse for din modstander og hvordan han/hun reagerer overfor dig. Du lærer at læse andres kropssprog, så du hurtigt kan afgøre om en farlig situation er ved at opstå eller ej.
Hvor træner vi
Vi holder til i Kedelhallen på Frederiksberg med gode lokaler, omklædnings- og badeforhold. Adressen er Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg.
Træningen foregår onsdag og fredag fra kl. 18:30 – 20:00
Det koster 250 kr. pr. måned at være medlem.
Vil du være med?
Vi starter en ny sæson op onsdag d. 9. august.