Hos Mujin-kai er karate mere end en sport. Børn kan opnå mange gavnlige færdighed ved at træne karate, både for deres fysiske og mentale udvikling
Det fysiske element indeholder en træning bestående af blandt andet styrke, balance, smidighed, kontrol og koordination af bevægelserne, mens barnet udvikler sine mentale evner ved at være fokuseret, koncentreret og vise selvkontrol. Gennem læring og succesoplevelser får barnet gradvist mere selvværd. Da børn ikke er lige så stærke som voksne og deres knogler ikke er fuldt udviklet, bliver der lavet styrkeøvelse som tager hensyn til dette og udvikler deres muskelstyrke på en sund måde, der kan forebygge skader senere i livet.
Undervisningen på børneholdet varetages af instruktører og hjælpeinstruktører med mange års erfaring og uddannelse i at undervise børn i karate. Al træning sker på et forsvarligt grundlag under hensyntagen til den enkeltes niveau og alder.
Træningen på børneholdet er også et tilbud til forældre som ønsker at træne sammen med deres børn.
Karate træning består af tre grundelementer, Kata, Kihon og Kumite.
Kata: Er en serie teknikker, både angreb og forsvar, man laver imod en imaginær modstander.
Kihon: Man øver grundteknikker ved at, udføre en teknik eller en kort serie af teknikker gentagende gange.
Kumite: Kamp. Man opbygger langsomt evnen til at kæmpe mod en modstander. Til at starte med lære børnene at måle afstand og lave et korrekt angreb/forsvar. NB! Da Shotokan Karate ikke er en fuldkontakt karate, bruger vi markeringer. Det betyder at diverse angreb og parader blive stoppet lige inden de forårsager skader.
Undervisningen foregår i et lyst lokale med indendørs vinduer, så forældrene kan sidde udenfor lokalet og kigge ind. I kedelhallen er der gode og rene badeforhold for mænd og kvinder.
Vi afholder gradueringer ca. to gange om året, når det vurderes at børnene er klar til det.
Nye elever skal minimum være 8 år.
Se træningstider under Træning
Priser for børnetræning er 100 kr. per måned, svarende til 1.200 kr. om året. Læs mere om priser her.